Silkyvans Tyrkiske Vaner

 Forsiden        Kattene        Killinger        Tyrkisk Van        Lidt om os        Links        Gæstebog

IC. FIN*Semiramisin Ak Bertta

Bertta 1 år gammel.

Se Bertta's stamtavle her og udstillingsresultater her

Bertta kom til Danmark den 20 November efter en lille flyvetur fra Helsinki i Finland. Hun kommer fra katteri Semiramisin, Virpi Nordman's opdræt. Hun er født den 21 Juli 2006 og er ene killing. Mor hedder FIN*Semiramisin Rana, en meget smuk sort/hvid pige og far hedder EC. FIN*Arokatin Birke, en dejlig rød/hvid han. Begge er meget store og flotte katte.

Bertta er værre kælepot og lægger sig foran de andre katte for at blive kælet først! Hun vimser af sted og skal være med til det hele. Roder i alting og flytter rundt på puder, planter og papirer, vi kalder hende til daglig den lille indretningsarkitekt. Hun er helt vild med al slags legetøj og apporterer ligesom en hund. Har det med at stjæle de andres legetøj, for man er vel enebarn og skal have det hele for sig selv. Hun er især glad for vores hund Karo, de leger tit.

Bertta er en anelse overtegnet til show, men for stor ros for sin gode type og sit dejlige temperament. Hun er dog alligevel meget charmerende med sine store flashy tortie markeringer. Hun er en stor pige med en rigtig dejlig silkepels og flotte brune øjne. Bertta skal også videreføre sine gode kvaliteter i vores opdræt. Bertta er mor til 1 kuld killinger, 3 piger & 5 drenge ialt.

6 måneder gammel

Bertta 16 uger gammel

Sidder pænt for fotografen allerede som lille bebs.